
Tagrens
Foretages ved alle typer tage, dog skal der være “undertag” i forbindelse med behandling af tegl for at undgå eventuelle vandskader.
Hvorfor rense? Alger og mos vokser ind i taget med porøsitet til følge. Resultatet bliver til sidst utætte tage, som skal udskiftes. For at undgå dette, bør mos og alger fjernes i tide.
Efterfølgende behandling/maling er med til at bevare taget samt til at forhindre løse asbestfibre fra gamle tage i at sprede sig.
Før tagrensningen påbegyndes foretager renz-a et grundigt tjek af taget. Defekte plader udskiftes, samtlige skruer efterspændes og træværket efterses for råd og svamp. Afdækning foretages efter behov.
Tagrensning er underlagt lovmæssige krav både under arbejdets udførelse, samt mht. til bortskaffelse af afrenset materiale. Disse krav vil naturligvis blive overholdt uden gener for omgivelserne. Tagrensning gennemføres med lukket rensekasse. Derved undgås spredning af asbestfibre, samtidig med at mos, alger og snavs fjernes effektivt. Affaldet opsamles og bortskaffes i henhold til gældende regler. Efterfølgende desinficeres taget for at forhindre nye algedannelser. Tagrender og facader rengøres.
Efter tørring og grunding males tagene 2 gange med den af kunden valgte farve. Der kan vælges mellem 5 nuancer: sort, antracit grå, mokka, svensk rød og tegl rød. For at opnå det bedste resultat anvendes udelukkende airless malersprøjter. Efter endt behandling giver renz-a 5 års garanti på det udførte arbejde. Garantien kan forlænges til 7 år, hvis man tegner en service ordning, der indebærer 1 årligt tagtjek med efterfølgende antialgebehandling.




renz-a • Sandgravvej 8 • 8000 Århus C • mobil: 4010 3842