
Ejendomsservice
Renz-a’s beboerservice/ beboerkontakt er et tilbud til husejere eller administrationer af huse/boligkomplekser. Renz-a tilbyder sig som et bindeled mellem lejere og ejer/ administration. Lejerne kan henvende sig direkte til Renz-a (evt. telefonisk), som efterfølgende sørger for, at de daglige problemer løses af kompetente personer.
Renz-a’s Energi aflæsning: Vi tilbyder aflæsning af diverse forbrug: el, vand og varme. Samtidig kontrolleres, at forbruget holdes indenfor givne rammer. Ved løbende at holde øje med eventuelle utætheder i ejendommens ventiler og varme/vand installationer forhindres unødige tab af energi.
Tilsyn med ejendomme: Renz-a tilbyder at føre tilsyn med ejendomme. Endvidere kan vi håndtere opståede problemer, enten ved at vi selv udbedrer eventuelle skader eller sørger for tilkald af relevante håndværkere. Alle tiltag vil naturligvis først blive iværksat efter aftale med ejer eller administration.
Små reparationer: Fagfolkene i Renz-a’s ejendomsservice er uddannede tømrere, maskin- og ejendomsteknikere og derfor i stand til at udføre små reparationer som f.eks. opretning af døre og vinduer eller udskiftning af diverse pakninger i vandhaner og toiletter.
Indhentning af tilbud: Renz-a tilbyder at indhente tilbud fra 2 - 3 eksterne udbydere ved større entrepriser som f.eks udskiftning af vinduer, døre etc.
Tilsyn med håndværkere: I forbindelse med projekter, som udføres af eksterne håndværkere, tilbyder Renz-a løbende at føre tilsyn med at arbejdet udførtes i henhold til aftalte tidsplaner og gældende forskrifter i bygningsreglementet.
Renholdelse og vedligehold af fællesarealer: Renz-a tilbyder renholdelse af fortove og øvrige fællesarealer såsom trapper, gangarealer kældre etc. Endvidere foretages græs-slåning samt beskæring af buske og træer.
Afløsning ved ferie og sygdom: Renz-a tilbyder sig som midlertidig afløser indenfor alle gængse områder omfattet af almindelig ejendomsservice.
Håndværkerrengøring: Al erfaring viser, at der efter endt håndværkerarbejde er behov for oprydning og rengøring. Renz-a tilbyder oprydning og bortskaffelse af affald og overskydende materialer.
Flytterengøring: Efter endt istandsættelse af lejligheder i forbindelse med fraflytning tilbyder Renz-a rengøring og oprydning samt afvask af gulve, skabe, fliser og paneler. Desuden kan vi forestå udskiftning af diverse pakninger samt smøring af låse og vinduer, så lejemålet er klar til indflytning.
Snerydning og glatførebekæmpelse: Renz-a råder over maskiner til snerydning af frie områder samt af gang- og stiarealer. Renz-a står til rådighed fra 1. november til 1. april og sørger for at glatførebekæmpelse af ovennævnte arealer udføres efter kommunens vedtægter.




renz-a • Sandgravvej 8 • 8000 Århus C • mobil: 4010 3842